Højt over menneskemylderet ved Rådhuspladsen i København står to mænd og løfter deres lurer mod himlen. De er støbt i bronze og placeret på toppen af en høj søjle af røde mursten. Det ser næsten ud, som om de hvert øjeblik kan lade tonerne lyde ud over byen.
Ifølge en gammel københavnsk bylegende vil de to lurblæsere begynde at blæse i deres lurer, den dag en jomfru går forbi dem. Men endnu har ingen hørt dem spille. Derfor er historien gennem årene blevet fortalt med et glimt i øjet og har udviklet sig til en af Københavns mest kendte og humoristiske bylegender.
Lurerne, som mændene holder, er gamle nordiske blæseinstrumenter fra bronzealderen. Arkæologer har ofte fundet dem parvis, og man mener, at de kan have været brugt ved religiøse ceremonier, optog og andre særlige begivenheder. Derfor blev der også placeret to lurblæsere på monumentet.
Monumentet er omkring 20 meter højt og blev skabt i årene 1911–1914. De to bronzefigurer blev udført af billedhuggeren Siegfried Wagner, mens den høje søjle blev tegnet af arkitekten Anton Rosen.
Lurblæserne var en gave fra Carlsbergfondet til Københavns Kommune i anledning af 100-året for bryggeren og Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsens fødsel i 1811.
Fortællingen om jomfruen er ikke et gammelt nordisk sagn fra bronzealderen, men snarere en københavnsk spøg, der er opstået omkring monumentet. Alligevel er den blevet fortalt så mange gange, at den i dag hører til blandt byens populære sagn og fortællinger.
Næste gang du går forbi Lurblæserne, kan du derfor prøve at lytte. Måske bliver du den første, der hører dem blæse.
Kildehenvisning:
- VisitCopenhagen: The Lure Players – om monumentets placering, materialer, højde, tilblivelse, Carlsbergfondets gave og fortællingen om jomfruen.
- Nationalmuseet: The lurs today – om Siegfried Wagners bronzefigurer og bylegenden om, at lurblæserne vil spille, når en jomfru passerer.
- Nationalmuseet: What were the lurs used for? – om bronzealderens lurer og deres sandsynlige anvendelse ved ritualer og ceremonier.